Grundlaget for ‘Den Anden Udvikling’
Vi bliver født med forskellige evner og vilkår – genetiske, sociale og psykologiske. Barnet starter hurtigt med at udforske, hvordan verden ser ud og fungerer – hvad der kan lade sig gøre, hvordan man kan klare sig etc. Først på den korte bane (primært fysiske behov, lige her og nu), senere på den længere bane, der handler om, hvordan man kan og vil leve sit liv.
Dels fordi vi som mennesker rent neurologisk/perceptionsmæssigt ikke er i stand til at opfatte verden i dens fulde kompleksitet, dels fordi man i de tidligere år, hvor opfattelsen/ billedet af verden bliver dannet, overvejende kun oplever sine egne nære rammer (familie mv.) vil den enkeltes opfattelse/billede af verdenen i høj grad være præget af den virkelighed som man har oplevet som barn. Også fordi man som barn og ung kun i begrænset omfang har mødt andre virkeligheder/verdener og man regner derfor med – uden at tænke over det – at verden for andre ser ud på samme måde, som den gør for en selv. Som det ofte bliver formuleret: Man ser ikke verden som den er, men som man selv er.
I de tidlige år danner man sig også et billede/en opfattelse af sig selv – selvbilledet. Et sammenhængende billede af, hvordan man er ifht. omverdenen og andre. Selvbilledet er i høj grad styrende for, hvordan man interagerer med omverdenen.
På baggrund af ens billede af verden og ens selvbillede udvikler man så nogle måder at håndtere omverdenen på – med dens muligheder, begrænsninger, farer og trusler. Man gør sig en række erfaringer med om det f.eks. er godt at være aggressiv eller fræk, eller kan det bedre ’kan betale sig’ at være underdanig og tilpasse sig.
Man begynder måske også at differentiere i hvilke situationer at det er mest hensigtsmæssigt at gøre det ene og det andet. Disse måder at interagere med omverdenen på kalder vi ’lifescipts’ eller livsmanuskripter. De indeholder både et billede af omverdenen, af en selv (selvbilledet) og hvordan det er hensigtsmæssigt at interagere med omverdenen. Det kan f.eks. være at der ikke kommer noget ud af at græde, eller at man kun i begrænset omfang kan stole på det, som andre siger/lover.
Da disse lifescripts langt hen ad vejen dannes på et tidligt tidspunkt i livet (delvis allerede på et førsprogligt niveau/tidspunkt, hvor man som nævnt ikke har indsigt i og forståelse for hvor forskelligt at verden kan opleves) vil lifescriptet derfor også blive opfattet som noget givet, dvs. opleves som en selvfølgelighed – ligesom man relativt hurtigt lærer at tyngdekraften er givet. Når noget er givet eller en selvfølgelighed er der ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved det. Og derfor lagres det som en baggrundsviden som man ikke tænker over – ligesom man på det fysiske niveau som ung eller voksen ikke længere behøver at overveje, hvordan man kan ramme munden med gaflen eller hvordan man holder balancen på cyklen når man først har lært det – det foregår helt automatisk. Og når det er indlært og automatisk fungerer i baggrunden/nedenunder (jvnf. udtrykket ’det ligger på rygmarven’) mister man efterhånden adgangen til det og forståelsen for hvorfor man reagerer sådan – det bliver ubevidst. I forhold til psykologiske aspekter bliver det let noget med ’Sådan er verden/andre mennesker/jeg/det bare…’ – man har ikke adgang til, hvorfor man tænker, oplever og reagerer sådan.
Efterhånden som man vokser op og efterhånden bliver klar over, at man på et tidspunkt skal klare sig selv og finde sin plads i livet danner lifescriptet udgangspunkt for at man udvikler
> Først en strategi for, hvordan man selvstændigt vil klare sig godt i livet – måder til at få dækket behov, skabt relationer mv. Dette kalder vi succes-strategi’er. Forskellen på lifescripts og succes-strategier er dels at succes-strategierne er mere langsigtede, dels at de til en vis grad er bevidste. Endelig at der er meget mere selvstændigt ansvar og handlen i succes-strategien – hvad kan og skal jeg gøre for at jeg kan opnå det, som jeg gerne vil. Lifescriptet er mere umiddelbar håndtering af egne behov ifht. de muligheder og reaktioner, som omverdenen giver.
> Senere udvikles der også livsplaner, der er endnu mere langsigtede og inkorporerer et livsperspektiv – når man bliver klar over at der er faser i livet og at der måske er noget, som man skal lære/opleve/udvikle før man kan komme til eller opnå et mål eller en tilstand. Forskellen på succes-strategier og livsplaner er dels tidsperspektivet, dels at livsplanerne dannes senere og ofte er fuldt bevidste og derfor let kan drøftes og revideres. Succes-strategierne har også mere fokus på interaktionen med andre, mens livsplanerne har mere fokus de sociale og økonomiske aspekter af ens liv og forløbet af det.
Sideløbende med succes-strategierne og livsplanerne udvikler man også et sæt (livs)værdier, som er nogle generaliserede principper og holdninger til, hvordan man som menneske bør fungere i verden. Hvor succes-strategierne og livsplanerne som udgangspunkt kun gælder en selv, er værdierne nogle som man prøver at udbrede til sin nære omgangskreds eller måske hele verden – fordi man synes at disse værdier er gode og rigtige og at andre derfor også bør have de samme værdier.
Værdierne ligger tæt på samfundsmæssige eller politiske normer, f.eks. ’enhver er sin egen lykkes smed’ eller ’vi skal passe på og tage os af de svage i samfundet eller klassen’ og de livsprincipper, der udtrykkes i forskellige religioner – (f.eks. de 10 bud i kristendommen). De kan også beskrives som guidelines til, hvordan man som mennesker bør eller bedst fungerer sammen. Livsværdierne er ofte til diskussion – ikke mindst imellem mennesker og på et samfundsmæssigt plan.
Alt det ovenstående er det, som vi kalder Den Første Udvikling – udviklingsprocessen med at finde sig selv og sin plads i livet – såvel uddannelse, job, relationer og økonomi.
På denne bagggrund er der i Den Anden Udvikling fokus på:
> At ens lifescripts, succes-strategier, livsplaner og værdier i høj grad er dannet på baggrund af de måske ikke særlig gode livsbetingelser, som man startede livet med. Så hvorfor basere sit liv på et forkert eller mindre godt grundlag.
> At de lifescripts og specielt succes-strategier, som man har udviklet, efter al sandsynlighed har været gode og hensigtsmæssige i den kontekst, hvor man udviklede dem, men at man typisk (bl.a. fordi de i høj grad er ubevidste/automatiske) ikke har revideret dem selvom ens omverden/betingelser har ændret sig. Enten fordi omverden generelt har forandret sig, eller man enten ved egen indsats og udvikling har flyttet sig et andet sted hen, eller at man har fået nogle nye og andre muligheder. De u-reviderede lifescripts og succes-strategier er måske på nogle eller mange måder stadig gode og hensigtsmæssige, men typisk også vil være områder og aspekter hvor de en uhensigtsmæssige og ukonstruktive.
Derfor handler Den Anden Udvikling i høj grad om at få identificeret ens lifescripts og succes-strategier og de deraf følgende tanke- og reaktionsmønstre og på den baggrund vurdere om de stadig er hensigtsmæssige og bidrager til livskvalitet hos en selv og ens omverden. Og hvis ikke dette er tilfældet se på muligheder for at revidere eller forandre dem og evt. også ens livsplaner og værdier.
blog
Læs de seneste indlæg i bloggen:
Questions and Answers
Noget som du er i tvivl om – se Q&A-siden:
Den Anden Udvikling
c/o Cand.psych. Helge B. Jacobsen
Orøvej 34
DK – 3140 Ålsgårde
Kontaktinfo:
Mail: info@den2udviklinlg.dk
Telefon: +45 2811 4636