Hvad er ‘Den Anden Udvikling’?

Den Anden Udvikling er et udviklingsprogram til dig, der har været igennem den første udvikling med at vokse op og finde sig selv og en plads i livet – uddannelse, job, socialt liv mv. – men der alligevel er nogle aspekter af dit liv, som du oplever ikke fungerer helt tilfredsstillende:
- svært ved at finde dig til rette job/karrieremæssigt
- udfordringer med relationer – måske tilbagevendende?
- følelser og reaktioner som måske er svære at forstå og styre
- manglende engagement og glæde
- svært ved at opleve en mening med livet
Og måske har du svært at sætte ord på, forstå og gøre noget ved disse udfordringer.
Vi er alle – på godt og ondt – i høj grad et præget af de oplevelser og betingelser, som vi har haft i livet. Men hvem har sagt at vores fortid og historik skal være styrende gennem hele vores liv?
Den anden udvikling er, at man stopper op for en stund og får hjælp til at se på sig selv i spejlet, se bagud, forstå og få input og hjælp til at finde ud af:
- Hvorfor jeg har de udfordringer, som jeg måske oplever?
- Har de sammenhæng med min historie og hvem jeg er?
- Hvad har været styrende i mit liv?
- Hvad er vigtigt for mig?
- Hvilke valg har jeg foretaget?
- Hvor vil jeg gerne hen/hvad vil jeg gerne opleve?
- Er der noget som jeg kan eller bør ændre for at komme derhen?
Og i den proces er der 2 spørgsmål, der ofte er centrale:
- Har du nogle tanke- og reaktionsmønstre eller opfattelser af dig selv, som har været gode og hensigtsmæssige, men som nu – i den nye kontekst eller virkelighed, som du befinder dig i i dag – ikke mere er hensigtsmæssige og gavnlige? Men måske giver dig problemer eller udfordringer – enten i privatlivet eller job-/karrieremæssigt?
- Er der måske noget, som du ikke har lyst til eller vil høre eller indse?


Ofte er man ikke bevist om disse tanke- og reaktionsmønstre og deres negative effekt – fordi de er automatiske og ubeviste.
Men de er som oftest synlige for dem, som man er sammen med, såvel privat som i jobsammenhæng. Og omgivelserne har ikke sjældent forsøgt at gøre opmærksom på de opfattelser og reaktionsmønstre, der giver udfordringer og hvilke positive muligheder, der ligger i en forandring. Både i private og arbejdsmæssige sammenhænge hører man tit sætningen: ’Hvis han/hun bare ville/kunne indse, at…..’
Og hvorfor ikke få set på og evt. forandre disse mønstre mens det kan gøre en forskel?
Når man kommer op i alderen og ser tilbage på sit levede liv, begynder man ikke sjældent at ærgre sig over eller måske direkte fortryde de valg, ikke-valg og prioriteringer, som man foretog sig. Og på det tidspunkt er det ofte svært at ændre det store. Hvis forandringen sker tidligere, er der større mulighed for at udvikle sig eller ændre kurs. Og derigennem for et liv med flere muligheder, mere glæde og flere positive oplevelser.
Mennesker, der kommer i en livskrise bliver ofte nødt til at gennemgå en lignende proces, men heldigvis er det langt fra alle, der bliver kastet ud i en livskrise.
blog
Læs de seneste indlæg i bloggen:
Questions and Answers
Noget som du er i tvivl om – se Q&A-siden:
Den Anden Udvikling
c/o Cand.psych. Helge B. Jacobsen
Orøvej 34
DK – 3140 Ålsgårde
Kontaktinfo:
Mail: info@den2udviklinlg.dk
Telefon: +45 2811 4636